Opret ny bruger

Om Labnet

Labnet.dk er en online service der tilbyder private såvel som professionelle fotografer fotoprodukter produceret hos Laboratoriet i Nannasgade.

Laboratoriet i Nannasgade blev stiftet i 1981 af Schiller & Co som i flere årtier har været en højborg for professionelle fotografer. Dengang blev alt professionelt fotoarbejde stadig lavet på analog film. Laboratoriet fungerede som “husets” fremkaldelaboratorie . Fotograferne i Schiller og Co var regnet som nogle af de bedste i verden, og lavede opgaver for nogle af de største modemagasiner og brands både i Danmark og internationalt. Det betød at kravene til Laboratoriet fra starten var at levere fotoydelser i verdensklasse.

Se mere om Schiller og Co her: Link til Schiller

Laboratoriet er stadig et af europas førende farvelaboratorier, der behersker alt indenfor filmfremkaldelse, kopiering, maskinkopier, posterprint, digital og analog print.

Labnet.dk er dedikeret til at levere ydelser i den allerhøjste kvalitet. Der er ingen forskel på om det er en professionel eller en privat kunde, kvaliteten er den samme.

Idag ejes og ledes Laboratoriet i Nannasgade Aps af Direktør Steen Petersen, som har 35 års erfaring i branchen, blandt andet som kvalitetskoordinator fra både Agfa og Kodak.